#FebruaryFiction nr.18 – 2023 af Torben M. Husum:
Det var aftenen før folketingsvalget. Vagn sneg sig lydløst langs murstensmuren. Han knælede ved et vindue. Indenfor gik en søvnig vagt forbi. Lommelygtens skær strejfede Vagns pandehår. Han dukkede sig. Da vagten havde passeret, fik han dirket vinduet op. Han krøb ind i produktionshallen og fik straks øje på samlebåndet bag containernerne med halmstrå. I rygsækken havde han medbragt en dunk benzin. Det blev ivrigt øst ud over alt, han kom i nærheden af. Han efterlod en tændt Zippo-lighter bag sig. Vagn gnæggede for sig selv.
”Lad os så se, hvordan de ordgøglere klarer sig i morgen uden deres stråmænd?”