#FebruaryFiction 18 – 2022:
”February Fiction er et interessant fænomen,” sagde professoren og kiggede rundt i salen. Enkelte af de studerende sad med tomme blikke. Resten var begravet i SoMe.
”Her har vi en sjælden mulighed for at iagttage forfatterne uden korrigerende mellemled, såsom redaktører og betalæsere. Her får vi ofte forfatterens tekst helt personlig og ufiltreret. Alle nutids-r-fejl fremstår usminket. Man kan sige, at vi ser de sammensatte ord med morgen hår. Det er autentisk og ægte.”
En studerende rakte hånden op.
”Ja?”
”Hedder det ikke morgenhår i ét ord?”
”Jo, det gør det vidst.”
Endnu en hånd.
”Hedder det ikke vist?”
”Tjo.”