#FebruaryFiction 13 – 2022:
Dan vaklede ned ad den øde gyde. Den var henlagt i mørke. Så hørte han lyden igen. Han vendte sig hastigt om; men ingenting var i mørket bag ham. Han fortsatte fremad. Det gjaldt bare om at komme så hurtigt igennem som muligt. Der var det igen. Det lød som sabler, der raslede og klirrede mod hinanden. Nu havde Dan fået nok. Han vendte sig om, plantede fødderne solidt på jorden og hævede resolut stemmen.
”Joe, Kim, Vladimir, George og Xi. I kan godt stoppe nu. I skræmmer mig ikke. Jeg vil ikke leve i frygt.”
Dan forlod gyden – frygtløs.
