Læs en gratis novelle. “Tinnitusmysteriet” kan nu læses her på hjemmesiden. Klik på “Tekster” i menuen eller her. Novellen foregår før begivenhederne i “Thulesingulariteten” og følger makkerparret Tom og Ole, mens de undersøger en mærkelig sag om afdøde personer, der alle led af tinnitus.
Novellen kan være en god optakt, før man giver sig i kast med “Thulesingulariteten“. Jeg skrev novellen omkring fire måneder, før jeg begyndte på manuskriptet til TS. Det var en fin måde for mig at komme tæt på karaktererne og lære dem at kende.
Lad mig høre, hvad du synes om den. Du kan tilføje en kommentar nederst på denne side.
“Lone,” sagde den ældre dame. “Lone Svendsen.”
“Eske … Tom Eske,” sagde Tom. Han foretrak at præsentere sig selv på denne måde.Det fik ham til at lyde lidt som James Bond og som han sagde: “Jeg er jo en slags hemmelig agent.” Det var også en måde at undgå de største latterudbrud, der ofte var resultatet, når folk hørte hans fulde navn den første gang.
“Ole Knaptorp,” indskød jeg. Den ældre dame nikkede og tog imod Toms fremstrakte hånd. Hun forsøgte at smile.
“Vi kondolerer,” sagde Tom og klemte hendes venede hånd.
“Mange tak,” svarede damen og trak sin hånd til sig. Hun gned den let med den anden. Tom havde sikkert endnu engang klemt alt for hårdt.
“Deres mands … lig er blevet afhentet?” spurgte Tom. Spørgsmålet greb åbenbart Lone Svendsen lidt på det gale ben. Hun kiggede overrasket fra Tom til mig og tilbage igen.
“Ja,” sagde hun endelig. “De hentede ham i går aftes.”
“Meget uheldigt,” sagde Tom. “Jeg kunne godt have tænkt mig at undersøge det … ham.”
“Vil I ikke have en kop kaffe?” spurgte Lone.
“Hellere et glas vand,” sagde Tom. “Men Ole vil nok gerne have kaffe”. Deri tog han ikke fejl og vi befandt os snart siddende ved den ældre dames køkkenbord.
“Lone,” sagde Tom i et tonefald, der lød, som om de havde haft et livslangt venskab. “Du bør ikke have hundekurven stående så tæt på vandrørene.”
Typisk Tom at starte en så følsom og delikat samtale med noget komplet irrelevant, der kun gav mening for ham selv. Lone Svendsen blev da også bragt lidt ud af fatning af bemærkningen.
“Hvad mener du … Tom?” fik hun formuleret.
“Der er et kritisk felt af Orgon-energi lige der, hvor vandrørene løber sammen. Det er ikke sundt for din hund at sove der,” svarede Tom roligt og sagligt, som om det var det mest naturlige i verden. Lone stirrede på ham, om muligt endnu mere forvirret.
Uddrag fra novellen (“Tinnitusmysteriet” af Torben Magnild Husum. Læs en gratis novelle på tomeske.dk)
